Til sommer kommer Tilst til at emme af energi og god stemning, når Tilst Byfestival åbner dørene op til to dages fest med lokalsamfundet som omdrejningspunkt. Netop nu er planlægningen i gang og Lars Lindgrav Sörensen, næstformand for festivalens bestyrelse og præst i Tilst Kirke, brænder for at skabe en god oplevelse for byen med Jesus som drivkraft.  

Af Emma Sørensen

Møderummet denne tirsdag morgen er lyst op af lampernes varme og morgensolens genskær i sneen gennem vinduerne, hvor kirken tårner frem over parcelhuskvarterets tage, og hvad der først ligner salmebøger på en anonym hylde i hjørnet ved siden af det store whiteboard, viser sig at være højskolesangbøger. Kristendommen har ikke sat så tydeligt præg på lokalet for dagens bestyrelsesmøde i foreningen for Tilst Byfestival som den har på præst Lars Lindgrav Sörensen, præst i Tilst Kirke og næstformand for førnævnte forening.  

“Det er en helt naturlig del for mig at engagere mig lokalt. Det har jeg altid gjort, også back in the days, før jeg blev teologistuderende, var jeg en del af foreningslivet. På den måde er jeg foreningsmand, også før jeg er præst. Noget af det første jeg gjorde, da jeg blev præst herude, var at melde mig til den lokale revy. Det var der masser street credit i.”  

Fortæller han før mødets start, mens rundstykker skæres ud, kaffe hældes i kander og marmelade kommer på bordet. Der ryger ekstra mange brikker mælk på bordet, fordi han ved, resten af bestyrelsen nok skal få dem tømt. Alle skal have det godt og føle sig velkomne, når mødet gør sin start med en personlig vejrudsigt fra hver af de deltagende. 

Kirken triller ind på festivalpladsen 

En mobil kirke bosat på en trailer kommer til at pryde festivalpladsen til sommer. Og det er en kirke, hvis opgave ikke er et hverve nye medlemmer eller samle street credit, men blot at vise, at Jesus er til stede.  

“Kirken skal være udadvendt. Det handler ikke om en bygning, det handler om mennesker. Og Gud, eller Jesus, rendte jo ikke bare rundt i kirker og templer. Han var ude blandt folk, og det er også det, vi skal være.” 

Tårnet af små, tomme mælkebøtter vidner om tiden, der er gået, og snakken, der er løbet. Mange ting er vendt på mødet, og snart indtræder endnu to deltagere, der skal give deres bud på, hvordan festivalen skal løftes. Inden da når Lars at smide en kæk kommentar om de andres høje forbrug af mælk.  

“Jeg er både krænket og pinligt berørt,” tilkendegiver Lars Lindgrav Sörensen i et smil til de andre.  

Lars som ildsjæl  

Lige netop omkring festivalen er det ikke til at skelne, om det er præsten Lars eller foreningsmanden Lars, der er på arbejde. Det kan flyde sammen, når præstens arbejdstid kan gå med noget, foreningsmanden brænder for.  

“Jeg har mange interesser, som ligger udenfor mit arbejde, mens jeg stadigvæk er præsten. Det vil sige, da jeg gik tur med min hund, så var jeg ikke bare hundeejeren Lars, så var jeg også præsten Lars. Jeg er en offentlig person, og folk kan ikke rigtig se ud over den funktion, jeg varetager. Og det er en af de der kors, jeg må bære som præst.” 

Lars Lindrav Sörensen er en ildsjæl for de lokale i Tilst. En ildsjæl, hvis fakkel er tændt op af Jesus og hans filosofi.  

“En ildsjæl er en, der brænder for tingene. Og det vigtigste for mig i mit liv, udover min familie, det er Jesus. Han er mit forbillede på, hvordan man skal være til stede i verden.  Og jeg spørger mig selv hver dag: ‘hvad vil Jesus gøre eller have gjort i en given situation?’ Fordi det er ham, jeg følger, og det er det vigtigste for mig.” 

Mødet slutter med en klar opfordring til præsten og oplagt opgave til hans bord. Hvis man spørger resten af bestyrelsen, skal Lars udnytte sit gode netværk til Gud og sørge for godt vejr til festivalen.